Det at være præmatur

I Danmark fødes omkring 6% af en årgang for tidligt – svarende til ca. 4000 børn årligt.
 
Det gør noget ved det lille menneske, at blive født for tidligt. Der er en grund til, at graviditeten skal vare 40 uger. Det er ikke meningen, at vi skal komme før og når vi gør, så har det betydning for den lille krop. Udover de fysiske udfordringer som et barn født for tidligt risikerer at skulle kæmpe med, så er der også øget risiko for psykologiske udfordringer – særligt hos de ekstremt for tidligt fødte. Det er vigtigt at påpege, at fleste for tidligt fødte børn klarer sig rigtig godt og får et godt liv. At blive født for tidligt er i dag ikke ensbetydende med diagnoser og et udfordrende liv, men børnene tilhører en overset gruppe af særligt sårbare børn, der har brug for forståelse og støtte i starten for at ruste dem bedst muligt til livets udfordringer. Det øger deres chance for at klare sig godt trods den svære start.
 
Det er videnskabeligt dokumenteret at overstimulering af et umodent centralnervesystem, fysisk adskillelse fra moderen og ikke mindst oplevelser i form af medicinske indgreb med smerte og angst alle øger risikoen for psykologiske udfordringer. Ligesom vi i dag ved, at børn er særligt sårbare ift. traumatiske oplevelser pga. hjernens og nervesystemets udvikling1-7. Mulige senfølger inkluderer adfærdsvanskeligheder,  koncentrationsbesvær og indlæringsvanskeligheder, men også konkrete diagnoser som ADHD. Uden den rette støtte, kan disse psykiske vanskeligheder få stor betydning for det for tidligt fødte barns følelsesmæssige og kognitive udvikling, og påvirke barnets trivsel og tryghed hele livet igennem. Hos mange ses de følelsesmæssige udfordringer først tydeligt som senfølger ved start i institution og skole8-9. Dertil kommer, at en sådan start på livet for mange små ældre søskende også opleves traumatisk. Det er derfor ofte en belastning for hele familien, når et barn kommer for tidligt til verden og familien må være indlagt.

"Lillebitte Coline - En fortælling om at blive født for tidligt"

Vi kan i dag ikke komme udenom, at det at blive født for tidligt er en voldsom oplevelse for barnet. Dertil lægges de mange oplevelser, der følger med et hospitalsophold, hvor man er for lille til at forstå, hvorfor man udsættes for smerte og angst og at blive fysisk adskilt fra sine forældre. Ligesom man udsættes for gentagen smertefulde indgreb som blodprøver, medicinsk behandling og overstimulering af udmodne sanser. Vi ved i dag fra forskning, at det påvirker de små børn7,10-12. På samme tid er det overvældende for forældre pludselig at stå med et barn med nogle helt særlige behov. Måske er barnet endda kritisk sygt.

 

”Lillebitte Coline giver forældre og fagpersoner nogle redskaber til at forstå og drage omsorg for det lille præmature barn, fra det øjeblik det kommer til verden. Bogen giver også en forståelse for det større præmature barn ift. barnets historie og hvordan oplevelserne påvirker barnet den dag i dag. At det giver mening, at barnet f.eks. har separationsangst; let overstimuleres; er bange for fremmede; eller har ekstra brug for kontrol eller for at markere sine grænser.

 
Bogen er desuden tænkt som en højtlæsningsbog for børn, skrevet for at hjælpe forældre og fagpersoner med at sætte ord på de traumatiske oplevelser, da det er vigtigt for barnets bearbejdelse.
 
I bogen skabes et trygt og varmt børneunivers, hvor Coline, der er født 15 uger for tidligt, fortæller sin egen historie. Med et blidt børnesprog sættes der ord på de svære og ubehagelige ting, som mange præmature børn må igennem. Det hjælper børnene til at forstå deres egne følelser og at de ikke er forkerte. At der var en grund til de ubehagelige oplevelser. Ikke mindst viser fortællingen, at der også er andre børn som dem og at man er noget helt særligt, når man klarer at blive født for tidligt – man er lidt af en superhelt.
 
Bogen fortæller hele forløbet på sygehuset fra Colines fødsel til udskrivelsen.

Særlige behov og udfordringer hos det præmature barn

  
 

• Voldsomme krav til den umodne krop:

Lunger, mave-tarmsystem, hud, hjerne m.m. hos det præmature barn er slet ikke færdigudviklede og det giver dels nogle medicinske behov, men også nogle vigtige hensyn at tage for at støtte barnets senere udvikling.
 
• Voldsomme oplevelser under hospitalsopholdet:
Studier har vist at det præmature barn udsættes for utrolig meget under en indlæggelse. Mange daglige målinger, blodprøver, berøringer i det hele taget foruden medicinske indgreb for det mere kritiske barn og alt dette stresser barnet1. En sådan start på livet påvirker barnet og kræver en særlig forståelse for barnets helt særlige behov og reaktioner efterfølgende.
 
• Overstimulering af umodne sanser og umodent nervesystem til at bearbejde disse stimuli:
Det præmature barn bombarderes fra fødslen af stimuli af alle sanser (følesansen, synssansen, høresansen, lugtesansen, smagssansen, balancesansen, kropssansen) på et tidspunkt, hvor barnet skulle have ligget trygt og beskyttet i livmoderen. Overstimulering kan medføre alvorlig stress, der direkte hindrer barnets sunde udvikling. Barnet har brug for, at omgivelserne skærmer det mod overstimulering og kan hjælpe det, når ”det hele er blevet for meget”. Det er ren biokemi – barnet føler, at det brænder sammen.
 
• Den for tidlige fødsel og fysiske adskillelse fra mor / far pga. tid i kuvøse:
Tilknytningen til forældrene er helt central for barnets trivsel og udvikling, men det er svære betingelser, når man skal være adskilt, mens man ligger i kuvøse.

Referencer

  1. Rygård, N.P. (2011), Børn og unge med Tilknytningsproblemer og Tilknytningsforstyrrelse – En håndbog i udvikling af det daglige arbejde. 4. udgave, revideret 2. oplag. Forfatterforlaget
  2. http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologer/Harry_Frederick_Harlow
  3. Winnicott, D.W. (1960), The Theory of the Parent-Infant Relationship. Int. J. Psycho-Anal., 41, side 587
  4. Thormann, I. og Poulsen, I. (2013), Spædbarnsterapi, Hans Reitzels Forlag, 1. udgave, 2. oplag
  5. Chu, A.T. and Lieberman, A.F. (2010), Clinical Implications of Traumatic Stress From Birth to Age Five. Annual Review of Clinical Psychology, 6, 469-94.
  6. Elklit, A. og Gudmundsdóttir, D. (2006), Posttraumatisk stressforstyrrelse hos børn og unge. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, Tidsskrift for Pædagogisk Psykologi – Blå serie, Nr.B29
  7. Anand K.J., (2000), Effects of Perinatal Pain and Stress. Affiliations Expand Progress in Brain Research, 122, 117-29, 2000
  8. Formand for Dansk Præmatur Forening, publiceret i Folkeskolen.dk – fagblad for undervisere (https://www.folkeskolen.dk/7850/en-kamp-for-livet)
  9. Rommel, A.S. (2019),Impairments in error processing and their association with ADHD symptoms in individuals born preterm. PLoS One. 14(4):e0214864
  10. Larsen, H.D. (2018), Fostrets og fødslens psykologi. Barndom og forælderskab begynder ved undfangelsen, Pregnant Press, 2. reviderede udgave
  11. Weinstein, A.D. (2013), Why it’s important for women to learn and use stress reduction skills before and during pregnancy. Anndiamondweinstein.com
  12. Royer, A. and Busari, J.O. (2021), A systematic review of the impact of intensive care admissions on post discharge cognition in children. Eur J Pediatr. 2021 Dec;180(12):3443-3454.
  13. Pereira, F.L. et al. (2013), Handling of preterm infants in a neonatal intensive care unit. Rev Esc Enferm USP. 47(6):1272-8.