Det at være præmatur

I Danmark fødes omkring 6% af en årgang for tidligt – svarende til ca. 4000 børn årligt. Udover de fysiske udfordringer som f.eks. behov for sonde, kuvøse, CPAP/respirator, medicin og evt. operation (ductus, NEC) ved at komme for tidligt til verden, så har de præmature børn også en betydelig øget risiko for psykologiske udfordringer (ref 1,2).
 
I sundhedsvæsnet vurderes børnene primært på handikap og dødelighed, mens de psykiske udfordringer ikke er inkluderet. Det skyldes måske også, at disse ofte først ses tydeligt som senfølger ved start i institution eller skole og oftest går der lang tid, inden det er konstateret, at barnet faktisk har disse udfordringer.

Det har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling og ofte står familierne alene med disse udfordringer i lang tid inden udredning af barnet, fordi der ikke nødvendigvis har været konkrete fysiske udfordringer som f.eks. en hjerneblødning at hænge hatten på.
 
ref 1: ”generelt-om-tidligt-foedte-i-dk-2018.pdf”, Prof. Gorm Greisen
ref 2: Artikel af Formand for Dansk Præmatur Forening publiceret i Folkeskolen.dk

Særlige behov og udfordringer hos det præmature barn

• Voldsomme krav til den umodne krop:

Lunger, mave-tarmsystem, hud, hjerne m.m. hos det præmature barn er slet ikke færdigudviklede og det giver dels nogle medicinske behov, men også nogle vigtige hensyn at tage for at støtte barnets senere udvikling.
 
• Voldsomme oplevelser under hospitalsopholdet:
Studier har vist at det præmature barn udsættes for utrolig meget under en indlæggelse. Mange daglige målinger, blodprøver, berøringer i det hele taget foruden medicinske indgreb for det mere kritiske barn og alt dette stresser barnet (ref 3). En sådan start på livet påvirker barnet og kræver en særlig forståelse for barnets helt særlige behov og reaktioner efterfølgende.
 
• Overstimulering af umodne sanser og umodent nervesystem til at bearbejde disse stimuli:
Det præmature barn bombarderes fra fødslen af stimuli af alle sanser (følesansen, synssansen, høresansen, lugtesansen, smagssansen, balancesansen, kropssansen) på et tidspunkt, hvor barnet skulle have ligget trygt og beskyttet i livmoderen. Overstimulering kan medføre alvorlig stress, der direkte hindrer barnets sunde udvikling. Barnet har brug for, at omgivelserne skærmer det mod overstimulering og kan hjælpe det, når ”det hele er blevet for meget”. Det er ren biokemi – barnet føler, at det brænder sammen.
 
• Den for tidlige fødsel og fysiske adskillelse fra mor / far pga. tid i kuvøse:
Tilknytningen til forældrene er helt central for barnets trivsel og udvikling, men det er svære betingelser, når man skal være adskilt, mens man ligger i kuvøse.
 
ref 3: Pereira, F.L. et al. (2013), Handling of preterm infants in a neonatal intensive care unit. Rev Esc Enferm USP. 47(6):1272-8.